Indlæg

, ,

MindMyMind

Formål: At undersøge effekten af Mind My Mind sammenlignet med 4 udvalgte kommuners sædvanlige tilbud til børn og unge med tegn på depression, angst eller adfærdsvanskeligheder.

Indhold: Mind My Mind er et individuelt forløb, hvor forældre deltager som støtte for barnet. Barnet vil træne metoder til at mestre angst, depressive symptomer og/eller adfærdsvanskeligheder. Forældre til et barn med adfærdsvanskeligheder vil træne metoder til at mindske konflikter og øge det positive samvær med barnet.

Mind My Mind træningen er baseret på psykologiske, kognitive og adfærdsterapeutiske metoder, der har vist god effekt hos børn og unge. Det nye er, at alle de bedste metoder er samlet i ét træningsprogram, der gør det muligt at tilpasse forløbet til det enkelte barn, uanset om det har angst, depressive symptomer, adfærdsvanskeligheder eller en kombination af disse vanskeligheder.

Mind My Mind programmet indbefatter træning i ca. 13 uger. Træneren er en erfaren psykolog. Efter de 13 uger tilbydes to booster-sessioner efter 4 og 8 uger, hvorefter forløbet er afsluttet.

Målgruppe: Børn og unge mellem 6 og 16 år (0.-9. klasse)

Udbredelse: Mind My Mind afprøves i 4 kommuner – Vordingborg, Herning, Slagelse og Randers

Aktører: Psykiatrifonden, Region Midt, Region Sjælland, Herning, Slagelse, Vordingborg og Randers kommuner. Projektet er finansieret af Trygfonden.

Læs mere: Mind My Mind, Psykiatrifonden