Indlæg

,

Mindhelper

Formål: Formålet med Mindhelper er at guide unge gennem hårde tider.

Indhold: Mindhelper er en oplysningsside til unge om mental sundhed inspireret af det engelske YoungMinds. Siden indeholder en brevkasse samt information, interviews, råd,  guides og henvisninger til hjælpetilbud inddelt efter forskellige temaer.

Målgruppe: Siden er for unge mellem 13 og 20 år.

Aktører: Mindhelper er et partnerskabsprojekt mellem Trygfonden, Region Syddanmark, Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Varde Kommune.

Læs mere: Mindhelper

 

En god start – sammen

Formål: En god start – sammen er et kursus, der har til formål ag give børn den bedste start på livet. Kurserne sætter fokus på at styrke forældres kompetencer til at drage omsorg for deres egen og barnets trivsel og sundhed og dermed reducere de risici, som kan påvirke eller true barnets sunde udvikling.

Indhold: Kurset strækker sig over 6-10 mødegange, og her får man viden om barnets behov, fødslen, amning, forældrerollen m.v., samt støtte til familiedannelse, barnets udvikling, grænsesætning og lignende.

Målgruppe: Alle kommende forældre, både første- og flergangsforældre i parforhold eller singleforældre.

Udbredelse: Kurset udbydes i en række kommuner, heriblandt Tønder Kommune, Hjørring Kommune og Odense Kommune.

Aktører: En god start – sammen er udviklet af Sundhedsstyrelsen og pilottestet i Odense Kommune fra 2010-2014.

Læs mere: Kontakt de enkelte Kommuner for mere information.