Indlæg

,

Mindhelper

Formål: Formålet med Mindhelper er at guide unge gennem hårde tider.

Indhold: Mindhelper er en oplysningsside til unge om mental sundhed inspireret af det engelske YoungMinds. Siden indeholder en brevkasse samt information, interviews, råd,  guides og henvisninger til hjælpetilbud inddelt efter forskellige temaer.

Målgruppe: Siden er for unge mellem 13 og 20 år.

Aktører: Mindhelper er et partnerskabsprojekt mellem Trygfonden, Region Syddanmark, Faaborg-Midtfyn Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune og Varde Kommune.

Læs mere: Mindhelper

 

, ,

De utrolige År (familierettet)

Formål: Formålet er at styrke forældre kompetence samt sikre en faglig opkvalificering af personalet i børnehave og indskoling. Dette sker med udgangspunkt i opbygning af positive samspil og relationer med børn. Herigennem kan man  forebygge og reducere udadreagerende adfærd og fremme sociale og følelsesmæssige kompetencer.

Indhold: DUÅ indeholder både forældreprogrammer og børneprogrammer. Børneprogrammerne er delt op Dino – Lille gruppe, og Dino – Stor gruppe. Dino Lille Gruppe (4-8 år) løber over  ca 6 måneder med ugentlige sessioner af 2 timers varighed. Gruppen ledes af to gruppeledere, der er uddannet i Dino Lille gruppe.

Dino Stor gruppe (4-8 år) er målrettet større grupper af børn i daginstitutioner og indskolingen. Dino Stor gruppe løber over et helt skoleår med ugentlige sessioner 2 gange 1 time. Gruppen ledes af 2 gruppeledere, some r uddannet I Dino Stor Gruppe.

Forældreprogrammerne er inddelt i DUÅ Førskole og småbørn og DUÅ Skolealder. DUÅ forældreprogrammerne bygger på undervisningsforløb, hvor forældre til fem til syv børn mødes to timer en gang ugentligt i 14-22 uger (førskole og småbørn) eller to timer ugentligt i 12-13 uger (skolebørn).

Målgruppe: Målgruppen er børn i alderen 0-12 år, som fordeler sig på forældreprogrammerne, børneprogrammerne og et program til personalet i skole og børnehave.

Udbredelse: En lang række kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Aalborg, Mariagerfjord, Lemvig, Struer, Holstebro, Viborg, Herning, Ikast-Brande, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Skanderborg, Herning, Varde, Vejen, Kolding, Middelfart, Nordfyn, Sønderborg, Svendborg, Odsherred, Frederikssund, Egedal, Furresø, Roskilde, Høje Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Rødovre, København.

Aktører:

Læs mere: Socialstyrelsen  og http://www.incredibleyears.com/