, ,

Læg liv til årene

Formål: Formålet med ordningen er at forebygge og behandle ensomhed og meningsløshed blandt ældre, som lever isoleret af fysiske- psykiske- eller sociale årsager uden kontakt til familie og venner igennem en besøgsordning.

Indhold: Besøgsordningen involverer 50 projektmedarbejdere ansat af kommunen for at give ældre en mere indholdsrig og aktiv hverdag, hvilket udspiller sig i tæt samarbejde med hjemmeplejen. Projektmedarbejderen planlægger og deltager i forskellige aktiviteter med borgeren efter borgerens ønske og hjælper desuden borgeren med eventuelle gøremål. Indsatsen retter sig derfor mod at forbedre adskillige aspekter i den ældres liv.

Målgruppe: Ældre som modtager hjemmehjælp og desuden lever isoleret af fysiske- psykiske- eller sociale årsager uden kontakt til familie og venner. Interesserede skal visiteres, før de kan få en besøgsven.

Udbredelse: Frederikshavn Kommune.

Læs mere: Frederikshavns Kommune

, ,

Hastebesøg til sårbare 65+ årige

Formål: Formålet med hastebesøg er at øge tryghed og trivsel hos sårbare 65+ årige gennem gratis rådgivning og vejledning ud fra borgerens behov og aktuelle livssituation.

Indhold: Hastebesøget dækker over en struktureret og helhedsorienteret samtale med en seniorrådgiver, der foregår i borgerens hjem og varer ca. en time. Seniorvejlederen er sundhedsfagligt uddannet og kan rådgive og vejlede borgeren ift. fysisk aktivitet, faldforebyggelse, ernæring, tryghed og trivsel, medicin og medicinhåndtering og håndtering af sorg. Desuden kan vejlederen sætte den ældre i kontakt med andre støttetilbud eller sociale foreninger. Samtalen retter sig derfor mod at afdække borgerens ressourcer og handlemuligheder og hjælpe borgeren med at løse de problematikker, som denne oplever i ét eller flere aspekter af dennes liv.

Målgruppe: Sårbare, hjemmeboende ældre. Borgeren kan selv henvende sig, og det kræver ikke henvisning.

Aktører: Seniorvejledere fra kommunen.

Udbredelse: Guldborgsund Kommune.

Læs mere: Guldborgsund Kommune

, , , , , , ,

Gør noget godt – få det godt

Formål: ’Gør noget – få det godt’ er et ergoterapeutisk program udarbejdet i Danmark på baggrund af det amerikanske program ”Lifestyle Redesign”. Programmet retter sig mod at sundhedsfremme ved at gøre de ældre bevidste om betydningerne af deres dagligdagsaktiviter på deres liv og sundhed.

Indhold: Forløbet er en kombination af gruppeintervention (8-10 deltagere) og individuelle møder, som strækker sig over ca. seks måneder. Gruppermøderne afholdes ugenligt, hvor deltagerne får mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede, reflektere sammen og afprøve aktiviteter i fællesskab.

De individuelle møder, som afholdes ca. en gang om måneden giver mulighed for en mere personlig kontakt, der kan støtte processen mod øget individuel sundhed med udgangspunkt i den enkeltes behov.

Målgruppe: Ældre. Ældre (+65) med risiko for funktionsnedsættelse får størst udbytte af programmet. Kan anvendes til hjemmeboende ældre med og uden pleje samt plejehjemsbeboere.

Udbredelse: Hillerød Kommune, Vordingborg Kommune, Gentofte Kommune, København Kommune, Horsens Kommune, Høje Tåstrup Kommune.

Læs mere: http://www.phmetropol.dk/Lifestyle+redesign