Familien:

Familien er central for barnets emotionelle og sociale udvikling, hvilket har betydning for barnets mentale sundhed på sigt. Desuden er familiens robusthed afgørende for individets mentale robusthed. Her på siden tages der udgangspunkt i kernefamilien, der defineres ved  sammenboende mor, far og børn, eftersom kernefamilien trods forandringer i familiestrukturen i løbet af det sidste halve århundrede stadig er den mest almindelige familieform i Danmark.

Den franske sociolog Pierre Bourdieu karakteriser familien i forhold til følelsesmæssige tilhørsforhold og understreger hermed, at familien udgøres af de individer, som den enkelte føler stærk tilknytning til og har følelsesmæssige forpligtelser overfor. Dette forhold er centralt for forståelsen af familiens og det enkelte familiemedlems trivsel.

Familien og trivsel – barnets emotionelle udvikling:

Familien er af afgørende betydning for barnets emotionelle udvikling og trivsel, hvilket især udviklingspsykologi og social læringsteori understreger igennem begreber som tilknytning og rollemodeller. For både tilknytningsteori og social læringsteori er det omgivende samfund centralt for udviklingen af individet såvel som dennes mentale sundhed og robusthed.

Tilknytning:

Fænomenet tilknytning er observeret og beskrevet af en række teoretikere inden for udviklingspsykologien. Tilknytningsteorien, oprindeligt udviklet af den britiske psykolog John Bowlby, beskriver barnets behov for at knytte tætte emotionelle bånd til den primære omsorgsperson som et stærk medfødt og basalt menneskeligt behov. Tilknytningensrelationen etableres både via fysisk og psykisk interaktion. Teorien understreger, at dette fra et evolutionært perspektiv sikrer, at barnet holder sig tæt på sine forældre.

Teorien beskriver desuden, hvordan barnets interaktion med sine primære omsorgspersoner er afgørende for dannelsen af indre arbejdsmodeller, som referer til hvordan barnet er i stand til at relatere til andre mennesker. Arbejdsmodellernes funktion er at hjælpe barnet til at forstå, hvad der sker i forhold til en tilknytningsperson og udarbejde tilknytningsrelevante handlingsstrategier. Tilknytningen til de primære omsorgspersoner er afgørende for udvikling af bæredygtige indre arbejdsmodeller og således barnets evne til at relatere og tilknytte sig andre mennesker på sigt. Vigtigheden af en stærk tilknytning til primære omsorgspersoner for barnets emotionelle udvikling og trivsel er understreget af, hvordan børn med en usikker tilknytning karakteriseret ved gentagen afvisning af den primære omsorgsperson, ofte udviser mistillid til andre, har problemer med at tilknytte sig til andre i voksenlivet og er disponeret for psykiske vanskeligheder. Tilknytning i familien er således af afgørende betydning for barnets emotionelle udvikling og trivsel.

Rollemodeller:

Familien og især forældre er ligeledes betydelig for barnets sociale udvikling ved at agere som rollemodeller. Den amerikansk-canadiske psykolog Albert Banduras beskriver igennem sin Sociale Læringsteori, hvorledes barnet tillærer sig social adfærd ved at observere og i starten imitere forældrenes adfærd. Bandura understreger, at det er disse imitationer samt dagligdagens påvirkninger, der er essentielle for udvikling af barnets evne til at styre og forstå sine følelser. Børn, der oplever varme, omsorg og støtte vil også selv udvise en sådan adfærd over for søskende og venner. Børn der omvendt oplever fjendtlighed og vrede mellem og fra forældrene, vil være tilbøjelige til i stedet at indlære denne adfærd og oparbejde et negativt følelsesregister, der vil træde i karakter, når barnet oplever svære situationer. Således er familien central for barnets adfærdsmæssige udvikling, hvilket er af afgørende betydning for barnets sociale relationer og trivsel på sigt.

Udvikling af mental sundhed i et familie perspektiv:

Det omgivende miljø centralt for udvikling af individets mentale sundhed og robusthed bl.a. belyst gennem den økologiske udviklingsteori og robusthedsforskning. Her fremhæves relationen mellem det sociale miljø og individet som et gensidigt forhold, hvor begge parter påvirker og påvirkes af hinanden. Som det fremgår af figur 1 indgår de forskellige sociale niveauer i et dynamisk samspil med individet, hvilket skaber grundlaget individets mentale robusthed.

  • De nærmeste fællesskaber: Fællesskab med nærmeste relationer (familie), som giver tryghed og med hvem individet deler udgangspunkt og værdier.
  • Dagligdagens fællesskaber: Dagligdagens andre fællesskaber som arbejde, daginstitutioner og andre interessefællesskaber, som inspirerer individet, fordi de har andre værdier og synsvinkler. Denne type relationer bidrager typisk til at inspirere individet til at klare nye udfordringer i livet.
  • Overordnede fællesskaber: Er de mennesker – politikere, ledere og myndigheder – der har indfydelse på grundvilkårene for ens liv. Disse relationer kan bidrage til individets robusthed ved at være lydhør for individets behov.

Selvom familien blot udgør én indstans i det omgivende miljø, der bidrager til udviklingen af individets mentale robusthed, er familien af afgørende betydning gennem den primære socialisering samt emotionelle og sociale støtte, som den kan yde. Familien er en central robusthedsskabende faktor for de enkelte medlemmer af familien og kan desuden anskues som en enhed – et robust fællesskab – med evne til at tilpasse sig forskellige udfordringer. Dette har stor betydning for udviklingen af det enkelte familiemedlems mentale robusthed.

Familiens robusthed:

En vigtig faktor for familiens robusthed er familiens emotionelle miljø herunder primært det emotionelle miljø mellem forældrene og hvordan følelser og konfikter håndteres. Flere forskere har identiceret en række faktorer, som er medvirkende til at styrke familiers robusthed:

  • Fælles forståelse af familieidentitet og familiens betydning
  • Fælles værdier og verdenssyn (herunder religion)
  • Fælles fritidsinteresser og familietid
  • Familiekommunikation med få konflikter eller fornuftig konflikthåndtering
  • Et støttende netværk

 Læs mere om trivselsproblematikker i familien anno 2016 her