Trivselsproblematikker i familien anno 2016

En række faktorer forbundet med familiedannelsen er af betydning for familiens og individets trivsel og mentale trivsel. I Danmark anno 2016 kan disse faktorer kategoriseres under fem hovedtemaer:

  • Parforholdet
  • Overgangen til familien
  • Trivsel i hverdagen
  • Brud i parforholdet
  • Nye sammensatte familier.

Komplikationer inden for disse områder påvirker familiens trivsel og sammenhængskraft og således det enkelte familiemedlems mentale sundhed og trivsel.

    1. Parforholdet

Parforholdet er fundamentet og grundsøjlen i familien og kvaliteten af parforholdet er af afgørende betydning for familiens og det enkelte familiemedlems trivsel. En række udenlandske og danske undersøgelser har identificeret parforholdet som den af familiens relationer, der har den største betydning for familiens samlede livskvalitet. Det emotionelle miljø mellem forældrene, og herunder hvordan følelser og konflikter håndteres, er af central betydning for både børns og familiens robusthed og mentale sundhed. Forældre med lav parforholdskvalitet og højt konfliktniveau har generelt negativ effekt på børns videre liv og trivsel.

Desuden udgør forældrenes måde at være sammen på barnets væsentligste rollemodel for social adfærd og håndtering af følelser jf. Social læringsteori og Tilknytningsteori. Derfor har parforholdet både betydning for trygheden i barnets opvækst og dets emotionelle udvikling. Samtidigt har det også stor betydning for, at forældrene trives i familien.

Parforholdet og børn – trivsel:

Parforholdets kvalitet og hermed forældrenes trivsel påvirkes i høj grad af overgangen fra par til forældre. En række studier viser, at det overordnet er en positiv oplevelse at blive forældre, og de fleste par oplever en stigning i parforholdstilfredshed efter barnets fødsel. Dog har lykkeforskning samtidig identiceret, at det at få børn ikke gør forældre mere lykkelige end andre mennesker. Desuden peger en række studier på, at overgangen til forældreskabet på længere sigt kan være en væsentlig årsag til faldende parforholdskvalitet. En nyere dansk undersøgelse dokumenterede, at førstegangsfor- ældre ofte oplever høj parforholdstilfredshed i graviditeten, mens parrenes tilfredshed med forholdet falder drastisk i løbet af de første 6 måneder efter fødslen af første barn, og igen falder yderligere de første tre år efter fødslen.

At parforholdet bliver udfordret i forbindelse med familiedannelsen synes at hænge sammen med en række faktorer:

  • Mindre tid og overskud til at være sammen som par
  • Reduceret sexliv og intimt nærvær
  • Uenighed om arbejdsfordeling I hjemmet
  • Mangel på fælles værdier og konflikthåndtering

Eftersom parholdet er af afgørende betydning for familiens trivsel, er det vigtigt at udstyre forældre med redskaber, der fostrer det gode parforhold. Der eksisterer en række samlivsorienterede indsatser, der på forskellige måder forsøger at hjælpe par til et godt samliv. Læs mere her

    2. Overgangen til familie

Selve overgangen fra individ og par til forældre er en livsændring, som på flere planer medfører forandringer i hverdagslivet, hvilket kan skabe udfordringer for parrets og familiens trivsel. For mange er overgangen til familie en overvældende livsændring. Barnet og familielivet begrænser forældrenes frihed, hvilket kan betyde, at parrets eller den enkelte forælders behov, forpligtelser i forhold til job, drømme og interesser i en periode skal tilsidesættes for det lille nye familiemedlem. Overgangen udfordrer den enkeltes trivsel grundet en række faktorer:

  • Overgangen er en stor omvæltning for parret og individet
  • Familielivet er tidskrævende og begrænser hermed individets frihed.
  • Usikkerhed i forældrerollen

For at støtte overgangen fra par til forældre findes der en række forældretræningskurser, der retter sig mod at ruste de kommende forældre til opgaven. Indsatserne forsøger hermed modarbejde den mistrivsel, som den stress og usikkerhed overgangen fra par til forældre kan medføre. Læs mere

    3. Trivsel i hverdagen

De fleste familier i Danmark er karakteriseret ved, at begge forældre er på arbejdsmarkedet, og at børnene tilbringer en stor del af deres vågne tid i institutioner. Denne ramme er central for familiens trivsel. At begge forældre er på arbejdsmarkedet og skal finde en god balance mellem arbejdsliv og familieliv kan være en udfordring for familiens trivsel på en række områder:

  • Usikker rollefordeling

Dagligdagen må organiseres på en anden måde end tidligere, da moderen var hjemmegående, hvilket kan lede til konflikter og spændinger mellem forældrene.

  • Arbejdstrivsel og fleksibilitet

Forældrenes stigende arbejdsbyrde påvirker ikke i sig selv børns trivsel negativt eller medfører en mere stresset opvækst for børnene i form af f.eks. flere konflikter eller mindre tolerante forældre. Dog påvirker forældrenes trivsel på arbejdet i høj grad deres adfærd og trivsel i familien.

  • Manglende netværk

En række undersøgelser peger på, at netværket i flere danske familier er begrænset. Desuden er kernefamilien  langt mere løst forbundede til bedsteforældre og andre familiemedlemmer i dag end tidligere, hvilket blandt andet forårsager at forældrer sjældent har et netværk, der kan træde til når deres børn eksempelvis er syge. Studier viser, at denne usikkerhed skaber grundlag for stress og konflikt og truer familiens trivsel.

  • Institutionerne

I dag tilbringer de fleste børn det meste af deres vågne tid i daginstitutioner. Denne institutionalisering påvirker familiens trivsel alt efter familiens og barnets tilfredshed og trivsel i institutionen. Om institutionen har en positiv effekt på barnets og familiens trivsel afhænger af bl.a. institutionens kvalitet, normering og personalets uddannelsesniveau.

  • Det perfekte familieliv

Både fagfolk og forældre fremhæver en tendens til, at mange forældre stræber efter det perfekte familieliv. De bruger meget tid på at fremstille og skabe fortællinger om deres perfekte familie over for sig selv og andre gennem bl.a. de sociale medier, hvilket i høj grad udfordrer nærværet i familien.

Der findes tilbud, som er rettet mod at bistå familierne i hverdagen og modvirke mistrivsel. Læs mere

    4. Brud i parforholdet

I Danmark oplever næsten hver anden familie at blive opløst, og hver tredje barn oplever, at deres forældre bliver skilt inden barnet bliver 15 år. Familiebrud kan udgøre en trussel for barnets og familiens trivsel. En række undersøgelser peger på, at det ikke er bruddet i sig selv som har en negativ effekt på barnets og familiens trivsel, men i højere grad en række andre forhold med relation til bruddet. Hvorvidt barnets trivsel er påvirket af forældrenes brud afhænger blandt andet af:

  • Forældrenes samarbejde: International forskning har påpeget, at selve bruddet mellem forældrene påvirker barnets mentale sundhed mindre, end hvis forældrene har mange og langvarige konflikter eller ikke formår at skabe sammenhæng i hverdagen for barnet.
  • Stressen forbundet med rejsen mellem to hjem: At skulle flytte fra sit hjem,
eventuelt flytte skole, rejse mellem to hjem og finde nye 
venner udfordrer ofte barnets trivsel.
  • Komplikationerne forbundet med forældrenes nye familier: At skulle leve i en ny familiesituation, i en hverdag med måske strammere økonomi, at skulle vænne sig til stedsøskende og stedforældre og at skulle leve med savnet af den anden forælder.
  • Forældrenes manglende overskud: At skulle leve med, at forældrene måske ikke har så meget overskud, fordi de selv er i en livsfase, der er påvirket af krise og/eller sorg
  • Barnets alder og ressourcer: En række undersøgelser viser, at børn i førskolealderen i højere grad udfordres af et familiebrud, hvilket blandt andet skyldes en kognitiv umodenhed.

Der findes en lang række indsatser rettet mod at hjælpe børnene til at håndtere brud mellem forældrene, og også til at sikre godt samarbejde mellem forældrene. Læs mere

    5. Nye sammensatte familie

For alle familier indebærer et brud mellem forældrene en ny familiehverdag. Med tiden vil den ene eller begge forældre ofte etablere nye familier med dannelse af nye relationer, der kan være en udfordring både for børn og forældres trivsel.

Sammensatte familier møder nogle af de samme udfordringer som andre familier, men kompleksiteten er ofte større:

  • Rollefordeling og relationer mellem nye forældre og børn: Konflikter og forvirring blandt børnene følger ofte, når de nye roller mellem forældre og stedforældre samt forældre og børn er uklare, hvilket kan skabe problemer for barnets trivsel.

  • Kvaliteten af parforholdet i den sammenbragte familie: Et stærkt parforhold er også i den sammenbragte familie en betingelse for familiens trivsel. Balancen mellem parforholdet og hensynet til børn og familien synes mere kompliceret i sammenbragte familier alene grundet antallet af familiemedlemmer og deres indbyrdes relationer.

Der findes kun få tilbud skræddersyet tilbud til sammensatte familier. Læs mere