Ældres mentale sundhed – socialt aspekt:

Den ældres interaktion med omverdenen har afgørende betydning for dennes mentale sundhed. Herved er forståelsen af sammenspillet mellem individet og forskellige systemer omkring denne af afgørende betydning for at forstå, hvordan den ældres mentale sundhed kan forbedres. Bronfenbrenners økologiske udviklingsmodel adresserer dette sammenspil. Læs mere om Brofenbrenners model

Modellen kan bruges til at undersøge en række systemer, som påvirker den ældres mentale sundhed:

• De nærmeste systemer: Fællesskab med de nærmeste relationer, herunder familie og venner, som giver tryghed, og med hvem individet deler norm- og værdisæt.

• De perifere systemer: Dagligdagens andre fællesskaber som fritidsaktiviteter, interessefællesskaber og plejecenter.

• De overordnede systemer: De systemer, der bidrager til at skabe den ældres kulturelle og samfundsmæssige kontekst. Dette involverer strukturer, der har indflydelse på grundvilkårene for den enkelte ældres liv såsom politiske beslutninger, lovgivning og reformer samt omtalen af ældre i offentligheden.

• De tidsmæssige systemer: Retter sig mod at undersøge, hvorledes begivenheder tidligere i den ældres liv påvirker dennes alderdom.

 

Funktionsniveau og ældres mentale sundhed:

Ældres mentale sundhed påvirkes i høj grad af deres funktionsniveau. Funktionsniveauet kan beskrives objektivt og subjektivt. Objektivt funktionsniveau involverer kvantitative vurderinger af, hvad den ældre kan klare, mens subjektivt funktionsniveau beskriver, hvordan den ældre selv oplever sin trivsel og sit funktionsniveau. Funktionsniveau og mental sundhed hænger uløseligt sammen; en ændring i funktionsniveau påvirker mental sundhed ligesom mental sundhed influerer fysisk og kognitivt funktionsniveau. Forskning viser blandt andet, at et højt niveau af mental sundhed øger de ældres engagement i omverden, hvilket samtidig kan fremme deres fysiske og kognitive funktionsniveau.

Ofte korrelerer et nedsat objektivt funktionsniveau med forringet mental sundhed. Forskning viser dog samtidig, at ældre mennesker kan have et højt subjektivt funktionsniveau, hvilket påvirker deres mentale sundhed positivt. Derfor bør interventioner rettet mod at forbedre ældres sundhed tage højde for subjektive såvel som objektive dimensioner af den ældres funktionsniveau.

Aldring og vellykket aldring:

Inden for aldring skelnes mellem:

• Patologisk aldring: præget af fysisk og psykisk sygdom, f.eks. demens
• Normal aldring: karakteriseret ved ikke-patologiske ændringer i funktionsniveauet, som er normale for den givne alder
• Vellykket aldring: ældre mennesker uden eller med meget begrænset funktionsnedsættelse

I dag er begrebet vellykket aldring udvidet til at indeholde subjektive dimensioner og indebærer desuden, at den ældre bidrager positivt til samfundet.

Internationale forskere har opstillet en række parametre for vellykket aldring:

• At leve længe
• At have et godt helbred (fysisk, psykisk og kognitivt)
• At bevare social status
• At være aktiv og ydende
• At kunne bestemme selv
• At udtrykke tilfredshed

I denne definition af vellykket aldring anerkendes det, at vellykket aldring i lige så høj grad handler om at leve meningsfuldt og produktivt med de fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, der uvægerligt følger med alderdommen.

Arbejdet mod vellykket aldring:

Forskning viser, at optimisme, effektive mestringsstrategier, og involvering i sociale og samfundsmæssige aktiviteter er vigtigere for en vellykket alderdom end et højt objektivt funktionsniveau. Det er derfor af afgørende betydning at fokusere på de sociale og subjektive dimensioner i arbejdet med at fremme ældres mentale sundhed.