Den traditionelle kernefamilie, som dominerede familielandskabet omkring midten af det tidligere århundrede, har ændret sig på flere områder i løbet af de seneste par år. Trods kernefamilien stadig er den mest almindelige familiestruktur i Danmark, er disse ændringer vigtige for forståelsen af de problematikker, som udfordrer familiens trivsel anno 2016. Disse ændringer involverer
1. Familien er blevet mindre
I løbet af det seneste halve århundrede er familierne blevet mindre grundet par i gennemsnit får færre børn. Desuden er det blevet mere almindeligt at være en enlig forældre med børn.
2. Par får senere børn
Forældre vælger i et stigende omfang at have uddannelse, karriere, økonomi og boligsituation på plads inden familieetablering, hvilket har bidraget til at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende gennem de sidste 50 år er steget fra 23 til 29 år.
Reduktionen i familiens størrelse og den stigende gennemsnitsalder for børn reflekterer en øget individualisering, som i stigende grad karakteriserer den moderne forældregeneration. Denne tendens kan skabe udfordringer for familiens trivsel, eftersom familien er afhængig af, at der tages hensyn til andres behov, og at individets behov ind i mellem kommer i baggrunden.
3. Begge forældre er på arbejdsmarkedet
I løbet af det sidste halve århundrede er antallet af mødre på arbejdsmarkedet steget. I Danmark er 90% af mødre til børn under 5 år tilknyttet arbejdsmarkedet. Som resultat kræver familielivet forhandling af opgaver mellem de arbejdende forældre. Den stigende arbejdsbyrde samt forhandlingen mellem forældrene kan udgøre en udfordring for familienstrivsel.
4. Institutionalisering
Som følge af forældrenes arbejdsliv oplever stort set alle børn i Danmark at komme i daginstitution. I 2013 viste tal fra Danmarks Statistik, at 17,7 % af 0-årige, 89,6 % af 1-2 årige, og 98 % af 3-5 årige var indskrevet i et dagpasningstilbud. De mange timer på arbejde og i institutioner ændrer vilkårene for familiens samvær, og familier i dag bringer mindre tid sammen end tidligere.
5. Familieopløsning
I løbet af de sidste halve århundrede er skilsmisseprocenten steget til 48,7% og hver 3 barn oplever, at hans/hendes forældre går fra hinanden. Familieopløsningen stiller nye krav til både børn og forældre om at tilpasse sig ændringer i hverdagen.
En række samfundsmæssige ændringer ligger til grund for disse væsentlige ændringer i familielevet over de seneste generationer, hvilket involverer prævention og abort som muliggør bedre familieplanlægning, ligestilling på arbejdsmarkedet, institutionalisering og øget individualisering.