, ,

Forældredilemmaet

Formål: Psykiatrifondens test ”Forældre dilemmaet” har som formål at sætte fokus på, hvad forældre gør for, at deres barn/børn trives og er trygge i livet.

Indhold: Forældredilemmaet består af en “test”, hvor forskellige situationer tegnes op, og forældrene så skal vælge det svar, som passer bedst på det, de oplever. Testen er delt op i aldersgrupper: 1-3 år, 3-6 år, 6-12 år og 12-18 år. Når forældre har taget testen får de tilsendt Psykiatrifondens Forældreguide med inspiration til at håndtere en masse af de situationer, som forældre skal være opmærksomme på for at sikre og styrke børns trivsel afhængigt af deres alder.

Målgruppe: Alle voksne. Tilbuddet er gratis og kan benyttes af alle.

Udbredelse: Forældredilemmaet er udbredt i hele Danmark.

Aktører: Psykiatrifonden.

Læs mere: Forældredilemmaet

 

, ,

Psykiatrifondens forældrerådgivning

Formål: At hjælpe forældre der har spørgsmål i forhold til det at være forældre.

Indhold: Psykiatrifondens forældrerådgivning er bemandet af en gruppe frivillige rådgivere, der er klædt på til at besvare spørgsmål om forældreskab og børns trivsel. Her kan forældre ringe ind og få hjælp i situationer, hvor de er i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre og til det, der lige præcis udfordrer dem i deres forældreskab – stort som småt.

Målgruppe: Alle voksne kan benytte sig af forældrerådgivningen.

Udbredelse: Forældrerådgivningen er udbredt til hele Danmark.

Aktører: Psykiatrifonden.

Læs mere: Psykiatrifondens forældrerådgivning

, ,

Home-Start Familiekontakt

Formål: Formålet med Home-Start er at forebygge kriser og sammenbrud i småbørnsfamilier ved at tilbyde familien en frivillig familieven, der kan hjælpe med at give overskud og få hverdagen til at hænge sammen.

Indhold: Familievennen er typisk tilknyttet familien et halvt til et helt år. Familievennen besøger familien minimum 2 timer én gang om ugen og hjælper med praktiske gøremål eller bare en god snak.

Målgruppe: Familier med mindst ét barn under skolealderen.

Udbredelse: Der er i alt 10 Home-Start lokalafdelinger i Danmark og flere på vej. Tilbuddet er gratis.

Aktører: Home-Start

Læs mere: Home-Start